Rud Ingemann
Pedersen,-født 13-4-1943 i Nørlev
Malede med motiver omkring Nørlev skole fra 58.
Det Jydske Kunstakademi 65-68. Malede i sommeren 67 omkring Stubberup, Vejrhøj på Sjælland.
Bosat i Thy, Øsløs, i 68, og herfra i en radius af 25 km har jeg fundet mine motiver gennem snart 50 år.
Fra trangen til at male indtil det tidspunkt at den stærke og selvfølgelige føelse melder sig, at man må male, kan der gå mange år.
Efter et ½ år på akademiet og et til to figurmalerier senere var min skæbne besejret.
I de første år blev Niels Lergård, Jeppe Vontilius og Erik Thommesens ugentlige eller månedlige seanser i akademitiden den åndelige føde som sammen med min egen virkelighedsoplevelsen kom til at fylde store dele af mit kunstneriske liv. Lærernes korrektion af vores arbejder foran modellen var enorm vigtig, uden den havde vi ikke fået forståelsen af hvor meget, og intenst, der skulle arbejdes for at få et redeligt resultat.
Efter akademitiden flyttede mange af os på landet, her havde vi motivet lige udenfor døren, og naturfølelsen var en drivende faktor.
Man kender ikke på forhånd sin egen udvikling, farver og motiv dannes som oplevelsen og arbejdet skrider frem.
Jeg føler ikke nogen grund til at beskrive mit kunstneriske liv og arbejdsprocessen.
Men jeg vil nævne nogle bemærkninger af overnævnte kunstnere, der har vist sig efterskudsvis at indeholde en stor grad af sandhed. Niels Lergaard nævnte, at i fremtiden vil kunstens vindus dekoratører blive meget dominerende. Han fik ret, når vi i dag ser værker uden substans og billedkunstnerisk indhold, bliver sluset ind i samfundet som samtidskunst. J.V. sagde: lytter I for meget til mig, så kommer i aldrig til at tjene penge. E.T: I får ligegyldigheden for egentlig kunst som jeres største modstander. Alle havde og har ret.
Malede med motiver omkring Nørlev skole fra 58.
Det Jydske Kunstakademi 65-68. Malede i sommeren 67 omkring Stubberup, Vejrhøj på Sjælland.
Bosat i Thy, Øsløs, i 68, og herfra i en radius af 25 km har jeg fundet mine motiver gennem snart 50 år.
Fra trangen til at male indtil det tidspunkt at den stærke og selvfølgelige føelse melder sig, at man må male, kan der gå mange år.
Efter et ½ år på akademiet og et til to figurmalerier senere var min skæbne besejret.
I de første år blev Niels Lergård, Jeppe Vontilius og Erik Thommesens ugentlige eller månedlige seanser i akademitiden den åndelige føde som sammen med min egen virkelighedsoplevelsen kom til at fylde store dele af mit kunstneriske liv. Lærernes korrektion af vores arbejder foran modellen var enorm vigtig, uden den havde vi ikke fået forståelsen af hvor meget, og intenst, der skulle arbejdes for at få et redeligt resultat.
Efter akademitiden flyttede mange af os på landet, her havde vi motivet lige udenfor døren, og naturfølelsen var en drivende faktor.
Man kender ikke på forhånd sin egen udvikling, farver og motiv dannes som oplevelsen og arbejdet skrider frem.
Jeg føler ikke nogen grund til at beskrive mit kunstneriske liv og arbejdsprocessen.
Men jeg vil nævne nogle bemærkninger af overnævnte kunstnere, der har vist sig efterskudsvis at indeholde en stor grad af sandhed. Niels Lergaard nævnte, at i fremtiden vil kunstens vindus dekoratører blive meget dominerende. Han fik ret, når vi i dag ser værker uden substans og billedkunstnerisk indhold, bliver sluset ind i samfundet som samtidskunst. J.V. sagde: lytter I for meget til mig, så kommer i aldrig til at tjene penge. E.T: I får ligegyldigheden for egentlig kunst som jeres største modstander. Alle havde og har ret.